Blog

Hvad betyder Namaste?

Hvad betyder Namaste?

Du har sikkert masser af gange hørt din yogalærer sige ordet Namaste sidst efter en yogaklasse. Men hvad betyder ordet egentlig?

Ordet Namaste  stammer fra sanskrit og betyder “Jeg bøjer mig for dig” eller “Det guddommelige i mig, ærer det guddommelige i dig.

Namaste er en sammenskrivning af ordene Namah der betyder “at bøje”, as der betyder “jeg” og te som betyder dig. Namaste

Ordet bliver brugt som en respektfuld og kærlig gestus og for at sige tak. Din yogalærer vil ofte med Namaste respektfuldt takke dig, fordi du kom til yoga og ligeledes vil du med dit svar respektfuldt takke din yogalærer for at have undervist dig.

Namaste kan også fungere som en hilsen og du kan bruge ordet og den tilhørende gestus, når du gerne vil takke dig selv, eksempelvis efter din yoga eller meditations-praksis eller når du hilser på en du kender.

Ligeledes kan Namaste siges både i starten af en yogaklassen som en velkomst og sidst i en yogaklasse som en taknemmelighed.

Hvordan udføres Namaste?

Når du udfører Namaste, gøres det ofte enten ved at samle hænderne foran brystet og bøje hovedet let ned mod hænderne eller ved at samle hænderne (Anjali Mudra) foran Hjertechakraet, hjertecentret og så føre hænderne op til det tredje øje, området mellem øjenbrynene og herefter bøje sig let fremad for herefter at komme op igen og føre hænderne tilbage til hjertecentret.

Den sidste måde siges at være særligt respektfuldt. Vi siger ofte ordet Namaste når vi udfører gesturen, men traditionelt indisk er det nok blot at udføre gesturen.

Hvad betyder Namaste Yogaoasen Hillerød

Namaste, Mie

 

 

/* ]]> */
en hjemmeside og webshop fra Media-now