Blog

Min vej til en meditationspraksis

Ondt i benene, dagdrømmeri, rastløshed, tanker der flyver rundt i et uroligt sind er blot nogle af de udfordringer jeg havde, da jeg startede min meditationspraksis. Og helt ærligt, jeg støder stadig jævnligt på disse og mange flere udfordringer i min meditationspraksis.

Allerede da jeg gik i børnehave og i folkeskole mødte jeg fantasisrejser, kropsscanninger o.lign. og jeg elskede det. Men derudover anede jeg intet om meditation i rigtig mange år. Da jeg herefter hørte om meditation, var det for mig lidt newage agtigt og helt sikkert kun forbeholdt de mere alternative typer:-).

Min vej tilbage til meditation gik via den fysiske del af yogaen. Jeg fandt smidighed og ro her. Og på et tidspunkt, var den naturlige udvikling, at jeg også påbegyndte at meditere. Med meget lidt succes. Jeg prøvede og prøvede, uden at få andet end frustrationer ud af det. Min underbevidsthed, og sikkert også min bevidsthed, gjorde ALT, hvad den overhovedet kunne for at lokke mig fra meditationen. Jeg har været ude i et utal af dagdrømmeri, tankestrømme og derved været alt andet end tilstede i min meditation. MEN, det lærer man også meget af!

Som så mange andre, kunne jeg læse om alle de fantastiske ting, man kan opnå og lære med en meditationspraksis. Jeg mødte mennesker som mediterede dagligt og som havde det skønt. Og det ville jeg også prøve! Så jeg blev ved. Jeg har været på retreats, deltaget i meditationsaftner og foredrag, har prøvet selv ved hjælp af apps, cd’er mm. Og derved i nogle år haft en on and off meditationspraksis på forsøgspraksis.

Mit personlige gennembrud indenfor meditationen kom, da jeg for et par år siden, meldte mig til et seksugers online meditationsforløb. Her skulle man undervejs sidde 30 minutter hver dag. Og det, at jeg havde meldt mig til det forløb gjorde, at jeg hver eneste dag fik siddet i 30 minutter. Og puha, jeg kan tydeligt huske alle de kampe, jeg havde med mig selv . Jeg kan huske alle de overspringshandlinger jeg lavede undervejs for at undgå at sidde og jeg kan huske, at det var svært for min familie at forstå, at jeg skulle have fred og ro til at sidde hver dag.

MEN, jeg blev stædigt ved, jeg gennemførte de 6 ugers daglige meditation og det lykkedes mig i mange måneder efter, at fastholde min meditationspraksis lige indtil jeg en eller anden dag glemte det (måske fordi jeg havde opnået mere ro og nærvær?) Og sådan er det gået lige siden. Jeg ønsker en fast daglig og stabil meditationspraksis, jeg kommer ind i en god rytme og så pludselig glemmer jeg det. Mine perioder uden meditation blevet kortere og kortere, og efterhånden er det blot få dage, at jeg glemmer at meditere og så er jeg tilbage på hesten igen. Heldigvis, for en ting er sikkert, jeg er i bedst balance, føler ro og masser af overskud, i de perioder, hvor jeg sidder og mediterer mine 30 minutter hver dag. Drivkraften i mig nu er udelukkende, at jeg ved en fast daglig meditationspraksis bliver den bedste udgave af mig selv. Jeg mediterer, fordi jeg får en ro og en balance som gør mig til den mor jeg gerne vil være overfor mine tre børn, meditationen gør mig til en bedre kollega og den gør mig til en bedre yogalærer og stresscoach. Og vigtigst af alt, meditationen hjælper mig igennem de udfordringer i mit liv, som jeg i virkeligheden helst havde været foruden. Og vil sikkert også gøre det i fremtiden. Jeg elsker min meditationspraksis og gør alt hvad jeg kan for at holde fast i den, også de dage, hvor det er udfordrende og svært.

/* ]]> */
en hjemmeside og webshop fra Media-now