Blog

Optimer din fordøjelse med yoga

Optimer din fordøjelse med yoga

 
fordøjelse yoga

Indenfor Ayurveda regner man en velfungerende fordøjelse som indikator for, at man lever med optimal sundhed og man kalder fordøjelsen for Agni, fordøjelsesilden. Vi skal altså for at leve godt og uden sygdom have fokus på vores fordøjelsessystem.

Vores moderne livsstil sætter i den grad vores fordøjelse på prøve, bl.a. har vores stressede stillesiddende levevis, forkert kost og for lidt motion en meget stor betydning for fordøjelsen.

Når vi bliver stressede, bekymrede eller bare meget trætte, påvirker det ofte vores fordøjelse. Kroppens måde at klare sig i en stresset situation er bl.a. ved at sætte fordøjelsen i stå, så energien i stedet kan bruges på de livsvigtige organer. Da mange af os ofte er stressede, har dette stor betydning for vores fordøjelse.

Ligeledes har vores måde at spise på stor indflydelse på fordøjelsen.

Du har sikkert oplevet følgevirkningerne af, at du har spist for meget, for hurtigt eller måske for fedt og har derved oplevet, at få ondt i maven, blive oppustet og utilpas.

Hvordan vores fordøjelse reagerer er individuelt, nogle får forstoppelse, andre diarre. Fælles er dog, at begge dele er et tegn på ubalance i dit system, både fysisk og psykisk.

Følelsernes betydning for fordøjelsen

Følelserne har ligeså stor betydning for, hvordan vores fordøjelse har det som kost og motion

I løbet af dagen er der mange faktorer, som har betydning for, hvordan vi har det. Der har de seneste år har der været stor fokus på kost og motion, men knap så ofte tales der om vores psykiske velbefindende – vores følelsesmæssige tilstand.

Når det gælder vores fordøjelse, bliver denne nemlig meget hurtigt påvirket af vores sindstilstand.

Mange stress-faktorer sætter sig f.eks. i fordøjelsen. En træg fordøjelse kan være kroppens signal om geare ned. Den arbejder langsommere, fordi alt andet går for hurtigt. Kroppen kan ikke nå at ”fordøje” alle indtrykkene. En træg fordøjelse igennem længere tid, kan også handle om at holde fast i det gamle, og vise en manglende evne til at give slip og lukke nyt ind.

En ”for hurtig” fordøjelse (diarré) handler modsat om at give for meget slip. Det kan være, at du mister dig selv og at tingene glider dig af hænde.

Med yoga kan du bringe balance både i det fysiske og det psykiske system.

Forkæl og optimer din fordøjelse med yoga

Vil du gerne optimere og forkæle din fordøjelse, så du kan få et større velbefindende i din krop?

Jeg har lavet et lille yogaprogram som du med fordel kan lave jævnligt. Bare 15 minutter er rigtig gavnligt.

  • 2-3 minutter i Balasana (barnetsstilling)
  • 3-4 minutter Apanasana (lig på ryggen og bring skiftevis højre knæ og panden mod hinanden og herefter venstre knæ og panden mod hinanden).
  • 2-4 minutter Twist ( sid på dine underben og djej dig blidt mod højre 1-2 minutter og herefter blidt mod venstre 1-2 minutter=
  • 2-4 minutter Skulderbro (rul op i skulderbro en ryg hvirvel ad gangen og rul ned igen en ryghvirvel ad gangen)
  • 5 minutter savasana (lig dig på din måtte og slap helt af)

Rigtig god fornøjelse

 

Få bedre fordøjelse med yoga

/* ]]> */
en hjemmeside og webshop fra Media-now