Blog

Tid til nye eventyr

Kæreste Yogi og bruger af Yogaoasen

sunny-summer-catcher-feathers (1)

Nogle gange må man træffe en beslutning, fordi den er den rigtige for en selv – også selvom beslutningen, berører en masse mennesker, helt sikkert vil gøre nogle kede af det og sikkert kommer som en overraskelse for alle jer vidunderlige brugere af Yogaoasen.

En sådan beslutning har jeg måtte træffe – den har ikke været nem, men den føles HELT rigtig i min mave.

Jeg skal ud på nye eventyr – jeg har fået et jobtilbud, som jeg bare MÅ sige JA til (jeg har sagt ja;-).

 

Og så ønsker jeg, at få frigjort tid til flere Holistiske Hudterapi-sessioner, coaching og behandlinger.

Men med mit store JA, kommer der også et nej, for når vi lukker nyt ind i vores liv, er der gammelt, der må ud.

Jeg har længe kunne mærke, at mine kompetencer skal bruges på det, jeg er god til og elsker, nemlig at undervise og hjælpe klienter, og ikke på de mange ugentlige timer, jeg sidder bag computeren og laver administrativt Yogaoasen arbejde (jeps, der ligger RIGTIG MANGE administrative timer hver eneste uge bag, at kunne udbyde de klasser og workshops, vi har udbudt i Yogaoasen).

Heldigvis skal hverken jeg, Yogaoasens Yogalærere eller du, kære medlem, sige helt farvel til Yogaoasen bare fordi, at jeg skal ud på nye eventyr.

Du kan se nedenfor, hvad der kommer til at ske fremover, men inden du når dertil, vil jeg benytte lejligheden for at sige tak for 5 fantastiske år som Yogaoasen indehaver.

Tak fordi I har gjort, at jeg har kunne bygge en virksomhed fra et par hold på førstesalen i mit eget hus til den kæmpe yogasucces, som Yogaoasen er lige nu. Det har været sjovt, givende, til tider hårdt og har givet mig erfaringer, jeg kan bruge i fremtiden.

Tak for alle de mange timer, vi har været sammen (jeg håber, at jeg er så heldig, at se dig til behandlinger, coaching, workshops eller mit ugentlige Astanga Yogahold). Tak for din tillid. Tak for grin, gråd og al den åbenhed, der har været.

Tak for DIG.

Namaste og kæmpe kram

Mie

Fortvivl ikke – Yogaoasen fortsætter med at være DIN yoga – oase

Bare på nye vilkår.

Jeg er så glad for, at kunne fortælle, at Yogaoasen fortsætter som Yogaoasen – med masser af yogaklasser, workshops, forløb og sessioner/behandlinger.

Med Yogaoasens Yogalærere bag roret – Hvor heldig kan man lige være, at disse skønne dygtige yogalærere fortsat vil udbyde yoga til dig.

(vi siger desværre farvel til et par yogalærere, men hvem ved, måske kun midlertidigt:-)

Jeg er dybt taknemmelig.

Især fordi det vil give hver eneste yogalærer et større kendskab til sine deltagere og det er noget, vi alle rigtig gerne vil.

Du kan stadig komme til yoga på sædvanligvis i juni

Pt. sælger vi kun 1 og 2 klip via vores bookingsystem, så du kan sagtens komme uden at skulle nå at bruge mange klip på en måned.

Fremover udbyder vi faste klasser/holdforløb, hvor man tilmelder sig en sæson af gangen. 

Og Yogaoasens Yogalærere glæder sig til mere nærværende undervisning og til bedre, at kunne tilrettelægge en undervisning, der passer til dig og dine meddeltagere.

Vi har allerde lagt det vi har klar af kommende sæsonens klasser på og du kan kigge nærmere på dem her:

Yoga med Mie

Yoga med Helle

Yoga med Karin

Yoga med Lillian

Børneyoga med Arenze

Gravid- og efterfødselsyoga med Tina

Man tilmelder sig fremover et fast hold-forløb direkte hos sin underviser.

Kan man ikke komme sin gang, er man velkommen på en af de andre klasser samme uge – også selv om det er hos en anden underviser.

For dig med skiftende arbejdestider

Du er velkommen til at komme samme uge på en af de andre klasser, hvis du bliver forhindret på dit faste hold – og ellers så tag en snak med os, vi vil ligeså gerne have, at du fortsat er en del af Yogaoasen, som du ønsker at være det.

Faste klasser/sæsoner betyder, at der er plads til færre deltagere på ugebasis.

Vores kommende holdforløb er klar til at blive booket, så vi anbefaler, at du tilmelder dig din faste plads på dit Ynglingshold, så snart, du har besluttet dig.

Sommerskema

Du kan selvfølgelig komme til yoga i skolernes sommerferie, både med fast tilmelding og som drop-in.

Karin og Helle udbyder klasserne.

Se vores sommerskema her 

Hvad sker der for dig, der har abonnement eller klippekort i Yogaoasen

Fri Yoga:

Alle Fri yoga- medlemmers abonnementer bliver opsagt – Du kan booke klasser dit abonnements løbsperiode ud.

Klippekort:

Du kommer på så mange klasser som muligt i juni måned. Har du klip tilbage herefter, finder vi en løsning, så du selvfølgelig får nydt yogaen med dine klip.

Vi har et par gode løsninger i baghånden, men lad os nu se, om ikke du når, at bruge dine klip inden.

Er du Yogalærer, pilates instruktør, behandler eller? Og vil du udbyde det, du er god til i Yogaoasen?

Vi har stadig ledige tider til både hold og 1:1 sessioner i Yogaoasen.

Ring eller skriv til Mie på kontakt@yogaoasen.dk, hvis du vil være en del af vores yogalære/behandler-fællesskab og udbyde dit i Yogaoasen eller høre mere.

Andet

Der dukker helt sikkert spørgsmål op, ting vi ikke har tænkt på, noget skal omstruktureres, flere tilbud fra andre yogalærere m.m.

Vi tager det hen ad vejen med et smil.

Vi ses til mere yoga, fordybelse og nærvær i Yogaoasen

yoga

/* ]]> */
en hjemmeside og webshop fra Media-now