6 gode grunde til at dyrke yoga

6 gode grunde til at dyrke yoga

6 gode grunde til at dyrke yoga

6 gode grunde til at dyrke yoga

-Og hvorfor jeg anbefaler jeg yoga til alle

Jeg bliver rigtig tit ringet op af mennesker, der gerne vil gå til yoga, men som ikke mener, at de er smidige nok til at komme til yoga.

Lad mig en gang for alle slå fast

Yoga handler ikke kun om smidighed.

Yoga gør så meget godt for så mange mennesker, at smidigheden for mig blot er en ekstra bonus der følger med, når man dyrker yoga.

Rent faktisk har mennesker med stive muskler og usmidige led den helt store fordel, at de hurtigt vil opleve, at yogaen gør noget rigtig godt for dem fysisk.

Så det jeg siger til de mennekser er altid, at de skal springe ned i Yogaoasen til en forunderlig verden af nye oplevelser i sind og krop – og så glæde sig over, at de stille og roligt bliver mere smidige.

Yoga har SÅ mange fordele. Jo mere jeg underviser i yoga, des mere forundret bliver jeg over, hvad yogaen gør for mine elever.

Det er en fornøjelse at få lov at følge mine elevers yogarejse og udvikling.

 6 gode grunde til at dyrke yoga:

 Du bliver opmærksom på dit åndedræt

Jeg bruger selv vejrtrækningen i min yogapraksis som bestemmende for, hvor dybt jeg skal i stillingerne den pågældende dag. Jeg går efter en praksis, hvor min vejrtrækning føles flydende og fri.

Begynder min vejrtrækning at blive besværet eller forkortet, så ved jeg, at jeg skal bakke lidt ud af en stilling eller arbejde med en modificeret stilling i stedet.

Rigtig mange mennesker har en overfladisk vejrtrækning, der primært ligger i den øverste del af brystkassen.

I yoga lærer du, at arbejde med vejrtrækningen og fordybe din vejrtrækning, mærke hvordan den rette vejrtrækning kan give dig mere energi og gøre dig afspændt.

Du lærer at berolige dig selv, styrke din lungemuskulatur og du lærer krop og dit sind, at du med en dyb rolig vejrtrækning kan arbejde dig ud af en stressfuld situation og berolige dit nervesystem.

Og er du helt vild med at arbejde med din vejrtrækning findes der er masse prayanama-øvelser, som du kan supplere din asana-praksis med.

Du opbygger styrke, smidighed og balance i kroppen

Ja, du bliver mere smidig af at dyrke yoga, men du får også styrket dine muskler, sener, led og knoglestruktur.

Og så bliver din balance forbedret. Jeg læste på et tidspunkt at jo bedre ens balance er, des længere lever man. Om det er rigtigt, ved jeg ikke, men det giver bare endnu en god grund til at lade balancestillinger være en del af ens yogapraksis.

Det siges også, at balancestillinger udfordrer dit ego, fordi du skal acceptere, at du nogengange bare ikke har en særlig god balance og du lærer herved dig selv, at du godt kan acceptere noget der ikke er perfekt.

Alle yogastillinger arbejder med dit fysiske velvære. Der er stillinger, der styrker din kernemuskulatur, giver dig styrke i benene, skaber flow i din rygsøjle, øger din balance, åbner dine hofter og så er der den vigtigste stilling af dem alle, Savasana, der lærer dig at slappe af.

Du slipper spændinger og skaber et større og mere harmonisk energi flow i kroppen

Hvem kender ikke fornemmelsen af skuldre der sidder helt oppe under ørerne, hofter der er stramme og hasermuskler der er alt alt for korte.

Når vi dyrker yoga får vi sluppet vores spændinger og rettet op på de skævheder, vi har i kroppen.

Vi for strukket de for korte muskler og får arbejdet med at stramme andre. Med en regelmæssig yogapraksis udligner vi skævheder og arbejder henimod en så harmonisk og balanceret krop som muligt.

Når vi arbejder med yoga løsner vi op for stagneret energi og får energien til at flyde frit og ubesværet i vores krop.

Du lærer at være i en udfordrende stilling – og oplever, at du sagtens kan

Jeg havde aldrig troet, at jeg kunne komme ind i Supta Kurmasana, men det kunne jeg og jeg husker, at jeg efter den første gang var helt høj i dagevis.

For mig er det det stille og roligt at arbejde hen imod yogastillinger jeg aldrig havde troet var mulige en del af min drivkraft og en af årsagerne til, at jeg efter at have haft en yogapraksis siden 2002 stadig synes, at det er sjovt at have en asanapraksis 5-6 dage om ugen.

Når vi arbejder med yogastillinger er der nogle dage nogle  stillinger der synes helt umulige og andre dage opleves nemmere. Vi arbejder med stræben og accept – en del af de 8 lemmer af yogaen.

Man kan godt stræbe efter noget og samtidig helt fint acceptere, at man ikke er der endnu.

Mange er nervøse for omvendte stillinger som håndstand og hovedstand. Men ved at arbejde med modificeringer gennem en periode, kommer vi tættere og tættere på at stå på hænder eller på at acceptere, at vi ikke skal stå på hænder, men er fuldt ud glad for at arbejde med en modifikation.

Du lærer at lægge din energi og dit fokus der, hvor der er brug for det

Noget af det jeg ser hos nye yogier er at de lægger alt for megen energi i stillingerne.

Forstået på den måde, at de engagerer alt for meget. Når vi arbejder med yogastillinger er kunsten at aktivere lige præcis de muskler og det fokus,der skal bruges i stillingen og så slappe af i andre.

Det kan være rigtig svært at komme dertil, men når det lykkedes vil ens yogapraksis føles mere flydende og ubesværet.

Det er som regel blot et spørgsmål om tid og undervisning, så når vi hertil.

Når vi lærer, det øger vi vores kropsbevidsthed og bliver så meget bedre til at lytte til vores kroppe, fordi vi lærer at lytte efter selv de mindste detaljer.

Du lærer at tage roen, styrken og smidigheden med ud af Yogaoasen og videre ind i din hverdag og dit liv. 

Man kan vælge at dyrke yoga for at træne sine muskler, slippe spændinger og smidighed og det er ofte her vi er, når vi starter vores yogapraksis.

Stille og roligt over tid kan en yogi opleve, at det er muligt at tage det der sker på yogamåtten med ud i verden og livet. Så de hviler mere i sig selv, bliver gladere, slipper tankemylder, hviler mere i det der er og passer bedre på sig selv

Jeg ser det som min allerfornemmeste opgave som yogalærer og yogacenterindehaver, via yogaen, at skabe mere ro, smidighed (i sindet), selvkærlighed og egenomsorg hos mine elever og deltagere på klasserne i Yogaoasen.

For derved at skabe mere ro, overskud, kærlighed og omsorg i deres familier, på deres arbejdsplads og bland venner for igen stille og roligt lade ringene sprede sig så vores samfund bliver et rart og roligt sted at være. Et sted med mindre pres og stress hos den enkelte.

Namaste Mie

Mie Fabricius

Du er meget velkommen til at skrive din grund til at dyrke yoga i kommentarfeltet nedenunder Og også gerne dine oplevelser og erfaringer med en yogapraksis.