Fuldmåne Meditation og Yoga

Fuldmåne meditation og yoga

Tidligere, da min yogapraksis udelukkende bestod af Astanga Yoga, var fuldmånen ensbetydende med en hviledag, hvilket den er ifølge astanga traditionen. Sådan er det ikke mere. 
Først begyndte min yogapraksis på fuldmånedage, at bestå af blid yin yoga og sidenhen også af blide Lunar Flows. 
Lunar Flows, som arbejder med vandelementer har jeg oplevet er helt fantastiske, da min krop i dagene op til og efter(det gør mange kvinder), er mere væskefyldt end andre dage. De blide, flydende bevægelser, der minder om bølgerne på stranden kombineret med en lille smule styrke er simpelthen fantastiske for både min krop og mit sind omkring fuldmånen, som jeg energetisk tydeligt kan mærke. 

I tidligere tider og i følge Ayurvedaen blev (bliver) fuldmånedage betragtet som dage med særlige virksomme energier i forhold til yoga, meditation og for den healing der foregår inde i os. Det er altså gode dage at hvile og have en yogapraksis der er særligt nærende og plejende for os. 

 

De fleste af os har oplevet at fuldmånens energi påvirker vores søvn og en snurrende eller sitrende fornemmelse i kroppen omkring fuldmåne. Dette er helt normalt og viser, at vi er forbundet med månen og energierne omkring os. 
På fuldmåne dage – og nætter kan vores kroppe og sind opleve et energetisk skifte, ofte er det et godt tidspunkt at slippe de ting, der ikke længere tjener os og det er et tidspunkt på måneden, hvor vi bliver mere åbne overfor både healing og forandring.  
Du har sikkert allerede hørt det, men der bliver talt om, at den tid vi lige nu lever i, er en tid der energetisk hjælper os med at skifte til noget bedre, roligere og fuldmånen er et godt tidspunkt til, at give slip på det gamle, så det nye, simplere kan finde os med sine nye måder at se tingene på og med et støre fokus på vores hjerte og vores sjæl. 
Fuldmånen hjælper os, både fysisk og symbolsk med at slippe det udtjente, genoplade vores batterier, ligesom den hjælper os med at mærke hvordan vi kan støtte og løfte vores egen bevidsthed. 
 
Hvordan gør man så det?

 

Tænk på at du har brug for mere hvile omkring fuldmånen, så lyt til kroppen. Hvis den er træt, så hvil, hvis den er væskefyldt, så lav en yogapraksis med flydende bevægelser hvor du i din praksis tænker vandelementet ind. 

Prøv allerede at marker fuldmånen i din kalender i månederne frem og se hvad der sker, når du sætter fuldmånedagen (og dagene omkring) af til egenomsorg, hvile og selvforkælelse. Jeg er sikker på, at du efter 3 måneder, mærker en stor gevinst af, at følge månens cyklus. 

Fuldmåne meditation

Fuldmånen er et fantastisk tidspunkt at lave blid yoga og meditation er fuldstændig fantastisk. 

Ønsker du at opleve det magiske ved en fuldmånemeditation, så prøv engang at meditere i fuldmånens skær. Det er fuldstændig magisk.

Nedenstående meditation har jeg lavet til et indlæg på min stressbehandlingsside, men du skal også have glæde af den her.

Fuldmåne - ritual

Fuldmåne er et tidspunkt, hvor du kan give slip på alt det du ikke længere ønsker at have med dig. 

Prøv at give slip med dette fuldmåneritual.

  • Skriv en liste med de ting du ønsker at give slip på. 
  • Brænd herefter listen på et bål eller over et stearinlys (brænd det af i håndvasken). 
  • Mediter og mærk hvor skønt det føles i kroppen (og sindet) at slippe det der ikke længere tjener dit bedste

Fuldmåne - yoga

En blid og blød yogapraksis med fokus på vandelementet med bløde bølgende bevægelser er skøn at lave på og omkring fuldmånen. Hav gerne fokus på at din praksis masserer og forkæler dine led med ledløsende bevægelser, der skaber flow i hele kroppen.

Nedenstående Lunar Flow video er lavet af min yogalærer Chloé. Hun er indehaver yogastudiet Yogazensation, hvor hun bl.a. udbyder online yogaklasser, workshops og yogalæreruddannelser. 

Jeg er vild med hendes lunar flows (og hendes undervisning) og laver dem altid omkring fuldmåne. 

 

Restorativ yoga og yin yoga ved fuldmåne er også altid en god i de, fordi vi trænger til genoplading, healing og restitution og fordi der energetisk kan larme lidt inde i os under en fuldmåne.  

Jeg er særligt vild med at lægge i barnetsstilling hen over en bolster og bare lade tyngdekraften tage over og hjælpe mig med at give slip. 

Brug for udstyr til din restorative og yin yoga praksis? Se i vores shop

Barnets stilling

Nyd den magi der opstår, når du mediterer og laver lunarflows ved fuldmåne.

Kram Mie

Add A Comment