Ayurveda urter

Hvad er Ayurveda?

Hvad er Ayurveda?

Ayurveda er et oldgammelt holistisk sundhedssystem med op til 5000 år bag sig. Ayurveda betyder “viden om livet” og er ganske grundlæggende en livsførelse i harmoni med naturen. Harmonien skaber vi bl.a ved at spise efter vores konstitution (kapha, pitta, vata), ved at udføre bestemte praksiser i forhold til vores levevis og hygiejne, ved ayurvediske massagebehandlinger, yoga, meditation og ved at leve klogt og følge mange af de samme principper, som vi også ser i yogafilosofien.  Grundlæggende kan man sige, at vi skal leve et liv, hvor vi holder vores kroppe og sind sunde for derigennem, at leve et langt og harmonisk liv.

Vi lever ifølge Ayurveda et sundt liv, når vores kroppe er raske og rørige, vores sind er i balance og vores fordøjelse og andre udrensningssystemer virker optimalt. Det er ligeså vigtigt, at sindet er rask, som at kroppen er rask.

Hvordan holder vi vores kroppe raske?

  • Gennem kost tilpasset årstiden og vores konstitution
  • Gennem kosttilskud, igen tilpasset individuel
  • Gennem blid og rolig motion (yoga, gåture, cykelture mm)
  •  Gennem jævnlige massagebehandlinger

Hvordan holder vi vores sind raske?

  • Gennem naturlige kosttilskud
  • Gennem fornuftig levevis
  • Gennem abhyanga (massage m. olie tilpasset individuelt) og shirodhara (oliestrøm der flyder ned over hovedet)
  • Gennem meditation, åndedrætsteknikker og yoga

Ayurveda lærer os hvordan, hvorfor og hvornår vi via vores kost og levevis skaber et samarbejde mellem årstiderne, vores sted i livet og udefra kommende faktorer som kan forårsage helbredsmæssige problemer. Eksempelvis kan du tilpasse dine kosttilskud til årstiden, så du om efteråret er mere modstandsdygtig overfor eksempelvis forkølelser og allergier.

Den vestlige verden lever stressfuldt og de fleste mennesker mangler kontakt til sindet, kroppen og har glemt, at lytte til sig selv. Rent faktisk, så er det sådan, at det anslås, at op mod 80% af vores sygdomme i den vest skyldes vores levevis og vores mangel på kendskab til vores kroppe og deres behov. Jeg synes, at det tal er skræmmende.

Så man kan godt fastslå, at der er mere brug for Ayurveda end nogensinde.