Hvad er yin yoga

Hvad er Yin Yoga?

Hvad er Yin Yoga?

 

Hvad er yin yoga?

Yin yoga er en yogaform der, som navnet angiver, nærer os med sin mere feminine tilgang til yoga. Yin yoga handler ikke om at oparbejde styrke og stærke muskler, men snarere om at spænde af, give efter og strække bindevævet, for derved at oparbejde en mere fleksibel krop med mere plads.

Vi befinder os oftest 3-5 minutter i en yin yogastilling. Det kan sammenholdt med andre yogaformer synes som lang tid, men når først man vender sig til det, føles det vidunderligt, at få lov at give slip og at have god tid til det.

Grundlæggende (og med lidt træning) sker der flere ting, når du giver efter i en Yin stilling:

  • Du giver slip på din krop
  • Du giver slip på dit åndedræt
  • Du giver slip på dit sind

Når vi skal være 3-5 minutter (eller måske helt op til 10 minutter) i en stilling er vi nødt til at give slip på musklerne for at kunne give os hen og slippe spændinger og muskelaktivitet. Når det sker og vi finder ro i stillingen og giver efter for tyngdekraften, vil åndedrættet falde mere til ro, så det bliver beroligende og nærende. Når dine muskler slappes og dit åndedræt falder til ro, vil du mærke, hvordan du langsomt giver slip på dit sind.

Yin yoga består af omkring 25 stillinger, som alle virker dybt i vores krop fordi vi arbejder med bindevævet snarere end musklerne. Yin stillingerne påvirker medianbanerne og energiflowet i kroppen og ud i organerne.

Mediterer du, men har svær ved at finde ro i din meditation, kan yin yoga være en rigtig fin praksis at have inden meditation.

Hvad er bindevæv?

Bindevæv er det væv, som forbinder alt væv i kroppen. Det ses som store hinder der under huden dækker hele kroppen og mindre hinder der ligger rundt om sener, organer, muskler og knogler. Kroppen består af 70 % bindevæv. Bindevævet indeholder rigtig mange nervetråde, mange flere nervetråde end musklerne gør.

Hvordan er sammenhængen mellem Yin yoga og bindevæv?

Når bindevævet er stift pga skader, spændinger eller stress kan det enten mærkes ud i hele kroppen, eller mere tydeligt enkelte steder i kroppen. En ømhed eller smerte et sted i kroppen, kan sagtens have rod i, at dit bindevæv er skadet, eller usmidigt andre steder i kroppen. Et eksempel på skadet bindevæv kan være stressspændinger eller arvæv efter en operation.

Når du ligger i lange, blide, nærende yin stillinger sker der det, at du strækker dit bindevæv. Da bindevævet hænger sammen i hele kroppen, vil det have betydning ud i hele kroppen hvis du strækker bare enkelte steder.

Yin yoga er både for kvinder og for mænd og er et fantastisk supplement til en mere yang inspireret yogapraksis og/eller hverdag.

Yin Yoga i Hillerød – Er Yin yoga noget for dig.

Jeg har altid yin yoga forløb og yin yoga workshops, som du er meget velkommen til, at deltage på.

Se mine yin yoga forløb her

Se mine yin yoga workshops her

Er du nysgerrig på Yin yoga kan jeg anbefale dig bøgerne:

The complete guide to Yin Yoga – The Philosophy & Practice af Yin Yoga af Bernie Clark

Insight Yoga af Sarah Powers

Yin Yoga – Principles & Practice af Poul Grilley

 

Hvad er Yin yoga?