
Meditation – indre ro og mental velvære
Meditation kan dateres helt tilbage til omkring 5000-3500 år før vores tidsregning. Allerede dengang forstod man sikkert vigtigheden af at meditation og i vores nutidige vestlige verden er behovet for meditation bestemt ikke blevet mindre – tværtimod!
Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg i mine mange år som yogalærer er blevet spurgt om, hvilken ene ting fra yogaen, man skal vælge at udøve og prioritere for at opnå en hurtig og stabil tilstand af indre ro og mental velvære.
Jeg ville ønske, at jeg kunne give et “one size fits all” svar, men det kan jeg ikke. Vi mennesker er forskellige og vi responderer forskelligt på de gaver yogaens univers byder os. Lidt ligesom vi i perioder har brug for en yogapraksis, der er blød og meget afslappende og i andre perioder foretrækker en der er mere styrkende og aktiv. De flese af os får det med det samme godt i både krop og sind efter en yogapraksis, men vedvarende indre ro og mental velvære kræver ofte en mere stabil og længerevarende praksis af yogaens værktøjer.
Når det så er sagt har jeg rigtig god erfaring med at en fast meditationspraksis, både hos mig selv, mine yogadeltagere og mine klienter (i Holistisk Stressbehandling og Stresscoaching), er en god vej at tage, når man ønsker indre ro og mental velvære.
Her tænker jeg ikke nødvendigvis en meditationspraksis, hvor vi sidder stille i lang tid i en krydsbensstilling, men ligeså meget brugen af en kropsscanning eller en vejrtrækningsteknik.
Hvis du ønsker at starte dig meditationspraksis med en vejrtrækningsteknik, så prøv en af mine favoritter Nadi Shodana – Vekselåndedrættet

Hvad er meditation?
Ordet meditation stammer fra det latinske ord miditor eller meditatio og betyder noget i retning af “øver mig” eller “forbereder mig”. Meditation kan opleves forskelligt, men er ofte den tilstand af ro og indre fred, der opstår i en. F.eks kan man sagtens opleve en meditativ tilstand på en gåtur eller når du laver din fysiske yogapraksis.
Når vi mediterer stræber vi efter klarhed i sindet, et indvendigt fokus og en afslappet tilstand.
Dette kan vi opnå ved en række forskellige meditationsteknikker og det er individuelt, hvilken teknik vi hver især er gladest for og har nemmest ved.
Når vi mediterer fokuserer vi på at være i øjeblikket, oplever det der dukker op her og nu og ofte arbejder vi med en teknik, der hjælper og træner vores sind til at holde fokus samt lærer at redirigere vores tanker. Eksempelvis kan vi lære, hvilken type tanker vi sidder med og vælge at lade dem forsvinde væk, helt ligesom når vi betragter skyerne på himlen og ser dem ændre sig og forsvinde.
Meditation er for mig den tilstand, jeg oplever, når jeg mediterer og som jeg, jo mere jeg mediterer (her tænker jeg ikke på minutter om dagen, men på den længerevarende praksis over måneder og år), des nemmere er det for mig, at vælge at gå ind i den meditative tilstand, når som helst jeg ønsker det.
Meditation er den praksis fra yogaens verden som jeg holder allermest fast i og som jeg foretager hver evig eneste dag året rundt.
Hvorfor? Fordi jeg har det bedst og er allermest groundet, når jeg holder fast i min meditationspraksis.

Meditations øvelse - mærk ind i dig selv
Denne meditationsøvelse kan du udføre, når som helst du har brug for et øjeblik til at tune ind i dig selv. Hvor længe den tager afhænger af, hvor længe du udforsker hvert punkt. Der er intet der er rigtigt eller forkert, du mærker det du mærker og du bruger bare så lidt eller megen tid på øvelsen som du har brug for.
Sådan gør du:
- Stil dig med fødderne let adskilt, læg en hånd på hjertet og en på solar pleksus, luk øjnene.
- Bring opmærksomheden til dine fødder, mærk føddernes kontakt til underlaget og mærk hvordan luften kærtegner oversiden af dine fødder. Rok lidt frem og tilbage på fødderne uden at lade dem slippe underlaget. Mærk de fornemmelser der opstår i dine fødder, mærk kontakten til underlaget.
- Bring nu opmærksomheden til dine hænder og kontakten mellem dine hænder og din krop. Mærk dit hjerte slå, stå her et øjeblik og mærk din krops rytme og dens energi. Mærk hvordan kroppen føles og mærk hvad den har brug for.

Meditation - lidt historie
Meditation er en oldgammel praksis, som menes at være opstået helt tilbage til 5000-3500 år før vores tidsregning. Man mener, at meditation er opstået i Indien, hvor man har fundet væg malerier af mennesker der sidder med halvlukkede øjne i krydsbensstilling.
De første skrevne dokumenter der nævner meditation, er de indiske tekster vedaerne (sanskrit, betyder hellig viden) ca. 1500 år før vores tidsregning. Vedaerne er verdens ældste religiøse tekster og danner basis for bl.a hinduisme og buddhisme.
Ønsker du at læse mere om vedaerne kan gøre det her
Dengang var meditation muligvis kun en praksis for de religiøse, som årene gik og med bl.a. Buddha blev meditation mere og mere udbredt som bl.a. en oplysende praksis.
Kom godt i gang med meditation
Jeg ville ikke undvære min meditationspraksis og det den hver eneste dag gør for mig.
Mine mange år med meditation og mine mange timers erfaring med at formidle meditation har resulteret i begunder meditationskurset Ind i stilheden.
Ind i stilheden hjælper dig gennem 4 uger med at erstatte uro og tankemylder med indre ro og mental velvære.
Du kan læse mere om Ind i stilheden her

Del dine erfaringer med meditation
Hvorfor vi mediterer, hvordan vi gør og hvad vi oplever med vores meditationspraksis er meget forskelligt.
Del meget gerne dine erfaringer (også hvis det slet ikke har været en succes at meditere), dine spørgsmål og hvorfor du gør det i kommentarfeltet herunder.
Vi kan lære så meget af hinandens erfaringer, så tak fordi du deler
♡♡♡
Mie

Add A Comment