Nadi Shodana – Vekselåndedrættet

Nadi Shodana – Vekselåndedrættet

Denne åndedrætsteknik er en af mine absolut favoritter. Jeg laver den selv som noget af det første jeg gør, når jeg står op om morgenen, blot 10 minutter. For mig virker denne åndedrætsteknik både beroligende og og forfriskende. Jeg er rent faktisk så begejstret for Nadi Shodana og teknikkens beroligede og balancerende effekt, at jeg altid introducerer den til de stressramte, jeg har i mine stresshåndteringsforløb.

Nadier er små energikanaler som der løber igennem vores krop. Shodana kan oversættes som renselse. Så det åndedrætsteknikken basalt gør, er at rense og balancere energikanaler.

Åndedrætsteknikken balancerer også de to næsebor. Typisk har vi et næsebor der er mere dominerende end det andet. Ofte vil det skifte hen over dagen.Derudover balancerer Nadi Shodana også de to hjernehalvdele.

Når du påbegynder en Prayanama-praksis, hvor Nadi Shodana er en del, vil du ofte hurtigt mærke en beroligende effekt og måske kan du mærke at:

  • at teknikken virker afspændende.
  • bringer balance i kroppen og i energibanerne.
  • at dit sind bliver beroliget.
  • en generel balance i kroppen og i sindet.
  • forbedrer din koncentration og din mentale klarhed.

 

Instruktion i Nadi Shodana

  • Sæt dig behageligt på en stol eller på en meditationpude.
  • Brug et par øjeblikke på at finde en rigtig god siddestilling. Luk øjnene.
  • Sid lidt tid og find kontakten til din vejrtrækning.
  • Placer højrehånds pege- og langefinger i området mellem øjenbrynene, måske lidt over. Det skal passe sådan, at din tommelfinger kan lukke højre næsebor blidt og ringefingeren kan lukke venstre næsebor blidt.
  • Træk vejret ind gennem begge næsebor og ånd ud gennem begge næsebor.
  • Luk blidt for højre næsebor med din højre tommelfinger, træk vejret ind gennem venstre næsebor.
  • Luk for øverste venstre næsebor med din højre ringefinger, let din højre tommelfinger og ånd ud gennem højre næsebor.
  • Ånd ind gennem højre næsebor, luk det højre næsebor, åbn for det venstre og ånd ud gennem det venstre næsebor.
  • Fortsæt åndedrætsteknikken minimum ti runder.

Tips

En runde starter med en indånding gennem ventre næsebor og slutter med en udånding gennem det venstre næsebor.

Lad fingrene lukke den øverste del af næseborene, og lad det være ganske blidt.

Brug ti minutter hver morgen, det behøver ikke at være mere end det.

Kontakt mig endelig, hvis du har brug for yderligere vejledning, Mie

Comments

  1. Pingback: Meditation - indre ro og mental velvære - Yogaoasen

Comments are closed.