Solhilsen Yogaoasen

Ny til yoga? Begynderguide til dig der vil i gang med yoga

Ny til Yoga?

Begynderguide til dig der vil i gang med yoga

Først og fremmest tillykke med din beslutning om, at undersøge om yoga er noget for dig. For mig var det kærlighed ved første blik, da jeg var ny til yoga.

Jeg havde døjet med ondt i lænden gennem længere tid, og allerede efter første yogaklasse føltes min ryg meget bedre og over nogle uger, gik stivheden i lænden helt væk. Sjovt nok, kommer denne ondt i lænden tilbage, hvis jeg i perioder ikke når min fysiske yogapraksis, så jeg glæder mig over, at jeg med jævnlig yoga kan holde min ryg sund og smidig.

Du har sikkert hørt en masse om yoga og om alle gode ting yoga kan gøre for dig. Det vigtigste når du går i gang med yoga er at du skal vide, at der aldrig er noget der må gøre ondt eller være ubehageligt.

Nedenunder har jeg samlet en del af de spørgsmål, jeg gennem de sidste år har fået fra nye yogier.

Har du et spørgsmål der ikke er svar på, er du velkommen til at sende det til mig på kontakt@yogaoasen.dk

Hvad skal jeg have på til yoga?

Du skal have løst tøj på, altså tøj du kan bevæge dig i. De fleste foretrækker tætsiddende bukser eksempelvis gamascher eller løbebukser.

Hvor tit skal jeg dyrke yoga?

Det er meget forskelligt, hvor mange gange om ugen folk dyrker yoga. Som udgangspunkt skal du finde det antal gange der passer dig. Det nytter ikke noget, at du genne vil til yoga 3-4 gange om ugen, hvis du ikke har muligheden og tiden til det. Så bliver din yoga blot stressende og yogaen skulle gerne være det helt modsatte.

Et par gange om ugen er det jeg oftest ser at deltagerne i Yogaoasen kommer.

Personligt laver jeg en eller anden form for yoga hver dag. Men det er fordi, at jeg er helt vild med yoga. Og min yogapraksis består i perioder ikke nødvendigvis af fysiske aktive stillinger, men kan også bestå af afspændende åndedrætsteknikker eller afslapning.

Hvilke fordele er der ved yoga?

Der er rigtig mange fordele ved at dyrke yoga:

  • fysisk velbefindende
  • øget smidighed og styrke
  • bedre fordøjelse
  • bedre koncentration
  • ro i sindet
  • accept
  • bedre balance
  • større modstand mod stress
  • styrker dine muskler, led og knogler

og meget meget mere. Prøv selv, hvad yoga gør for dig, du vil allerede inden for de første uger begynde at mærke, hvilken gavnlig virkning yoga har på dig.

Hvilken type yogahold skal jeg vælge?

Der findes efterhånden rigtig mange typer yoga. I Yogaoasen underviser vi i en bred vifte af yogatyper og udfra vores yogatyper plejer jeg at anbefale følgende:

Stresset – start med yin, hatha/meditation eller restorativ yoga

Ønsket om en rolig yogapraksis – samme hold som overstående

Kan lide at få varme i kroppen, opleve styrke og afspændthed – vælg Astanga Yoga

Kan lide ovenstående, men måske med lidt mere fordybelse – vælg vores Hatha klasser.

Vil gerne afspændes og/eller meditere i løbet af din praksis – vælg Hatha/Meditation

Kan jeg dyrke yoga, når jeg har menstration?

Ja, det kan du sagtens. Der er dog nogle hensyn, nogle yogalærere vil sige, at du skal tage. Du kan bl.a. få at vide at  du skal gemme de omvendte stillinger som eksempelvis skulderstand og hovedstand til, når du ikke længere menstruerer. Dette er for ikke at bryde det nedadvendte flow.

Jeg synes, at du skal lytte til din krop. Den kan sagtens fortælle dig, at du slet ikke skal dyrke yoga en dag eller to eller også så fortæller den dig, at det kan du sagtens.

Kan jeg dyrke yoga, når jeg er gravid?

Gravide har stor glæde af yoga. Har du mulighed for det, så vælg et hold kun for gravide og med en underviser, der er uddannet Gravidyogalærer. Du vil højst sandsynligvis være rigtig træt i dele af din graviditet og det er ok, at lade din yogapraksis være afslappende yogastillinger, meditation og følelsen af forbundethed med din baby.

Generelt anbefaler man, at gravide der aldrig har lavet yoga før venter til 2. trimester.

Gravidyoga Hillerød Nordsjælland

Læs mere om Gravidyoga

gravidyoga

Gravid og yoga

Yoga i din graviditetet

Jeg er ny til yoga og meget stiv i musklerne. Kan jeg dyrke yoga?

Tillykke, du kan glæde dig til, at du hurtigt vil mærke en mere smidig krop og mindre stive muskler. Som en bonus, så har folk med stivere muskler rent faktisk den fordel, at deres risiko for at blive skadet under yoga er meget mindre end meget fleksible mennesker, der skal være meget opmærksomme på ikke at overstrække deres led.

Kan jeg spise og drikke, før jeg skal til yoga?

Som hovedregel anbefales det ikke at spise større måltidere op til to timer før din praksis. Du skal have mulighed for, at fordøje din mad. Og da vi bevæger os en del og bla. drejer i vores rygsøjle eller lukker for vores mave, kan man nemt forestille sig, at man kan blive temmelig utilpas, hvis man lige har spist.

Når vi skal fordøje vores mad, så kræver det energi og når vi dyrker yoga, bruger vi energien i vores muskler, hvilket vil sige, at hvis vi dyrker yoga tæt på et hovedmåltid, så bruger vores muskler energien i stedet for at fordøjelsen bruger energien.

Vores fordøjelse er forskellig og personligt, kan jeg godt spise tættere på det tidspunkt, jeg skal dyrke yoga end to timer. Prøv dig frem og se, hvad der passer dig.

Yoga for begyndere i Hillerød

4-6 gange om året starter vi særlige forløb for nye til yoga i Yogaoasen. På disse hold bliver du grundigt indført i yoga, lærer hvordan du sidder bedst og kan i trykke omgivelser prøve hvad yoga kan gøre for dig. Forløbene vil typisk vare 3-4 uger.

For info om næste begynderforløb ved at skrive til mie på kontakt@yogaoasen.dk.

Du kan også se hvornår næste forløb starter i vores skema 

Comments

  1. Pingback: Brug yoga til at restitutionere

Comments are closed.