Yoga med Helle Thomsen Schmidt

Yin Flow med Helle Thomsen Schmidt tirsdage 17.15-18.45 (start 27/8)

Yin er en anden måde at træne kroppen på.

Den er et intelligent supplement til muskel- og styrketræning, fordi Yin Yoga er træning af bindevævet. Der er tale om siddende og liggende yogastillinger, hvor du strækker og presser bindevævet. Du er muskulært passiv i det område, du arbejder med, og du holder strækket i 3-5 minutter, så ledbånd, sener og det øvrige bindevæv, der udgør kroppens lim, stimuleres til at blive stærkere, væskefyldt og mere fleksibelt.

Yin Yoga har især fokus på området omkring hofter, bækken og lænd. Desuden er det en slags mediterende yoga, hvor du opøver din opmærksomhed indad, og hvor du beroliger dit nervesystem. Yin Yoga skaber således en fantastisk ro i sindet og er godt for alle – uanset om du er et aktivt sportsmenneske, eller om du er ramt af stress.

Datoer:    27/8 – 15/10 (ingen undervisning 10/9 og 15/10) 10 gange i alt.

Pris: 1100.- (betales via banktoverførsel til konto Reg nr. 5501 konto 4392 300 630)

Tilmelding: Direkte til Helle på helle@essendo.net eller 2372 4960.

 

Helle Thomsen SchmidtHelle er passioneret yogalærer med speciale i Yin Yoga

Yogarejsen startede med en solid 2-årig uddannelse fra Søren Rasmussen. Derefter viste det sig ret hurtigt, at Yin Yoga og arbejdet m bindevæv/fascia skulle være Helles niche.

Yin Yoga uddannelserne startede hos mesteren Paul Grilley, og siden Victor Chung samt Jo Phee.
Helle har desuden læst anatomi hos Læge Ole Købke, og fordybet sig i Myofascial Release, samt Anatomy trains in Motion.

Hovedvægten af Helles timer er Yin Yoga, netop fordi alle kan være med, og fordi så mange har brug for den ro og harmoni, som Yin yogaen skaber.
Helle har undervist siden 2007, og arrangerer hvert år yoga rejser til Italien.

For mere information om både Helle, hendes Yoga og rejserne se Helles hjemmeside: www.yoga.essendo.net